Skip to main content

Operarejsen

Operarejsen i oktober var usædvanlig vellykket.

Der var tilmeldt 33 af GrønnegadeCentrets medlemmer, og vort evalueringsskema som blev udleveret i bussen, viste gennemgående meget stor tilfredshed med turen.

Vi oplevede 2 operaforestillinger ”Aida” i Berlin og ”Figaros bryllup i Dresden. Begge var nyopsætninger med et fantastisk sceneskift og utroligt dygtige operasangere, og blot det at opleve begge operahuse var et eventyr i sig selv.

I Berlin fik vi en ekstra oplevelse, idet der var premiere på ”Lysfestuge i Berlin”. På vort hotel som lå i centrum og hvor mange boede på 27 etage, var der en fantastisk udsigt af et lyshav over byen.

I Dresden som blev totalt udbombet under 2. verdenskrig, men er i dag genopbygget på smukkeste vis, oplevede vi ud over operaen, Dresdens mange muligheder for at besøge de historiske bygninger, samt en meget smuk sejltur på Elben, som desværre druknede i regn.

Hotellerne var 4* og upåklagelige, både med hensyn til mad og god service.

På 5. dagen gik turen tilbage til Danmark, trætte af mange oplevelser nød vi på overfarten Rostock/Gedser en lækker buffet og takkede hinanden for et usædvanligt godt socialt samvær.                     

Kirsten

Tilbage til toppen