Skip to main content

Bestyrelsesmøde 6.04.17

Referat af Bestyrelsesmøde nr. 2.  2017.
Torsdag d. 6. april , kl. 10.00-12.30

Til stede: Poul Christiansen, Hans Rosenkvist, Else Hansen, Kirsten Larsen, Jytte Nymark, Bendt Pedersen, Grete Bjerager, Birgit Vejby, Niels Madsen, Anette H. og Elsa Baunsgaard

 Sang: Nr. 269 – Den kjedsom venter……Ambrosius Stub

01: Præsentation af dagsorden. Afklaring af referentfunktion
Dagsorden ok – referent Elsa

02: Gennemgang af sidste referat og godkendelse
Referat godkendt

03: Formanden informerer/minder om, herunder: (kort orientering)
Nabohøring:
Ikke stort fremmøde, men megen positiv stemning, vi fornemmer et godt naboskab.
En udtalelse vedr. ovennævnte er herfra sendt til Hillerød kommune. Endnu intet svar. Hans, Bendt, Anette og Poul har efter en rundtur i kvarteret noteret sig, hvor det er muligt at parkere med opstregning o. lign.
Hans har efter kontakt med Pitzner Ejendommes skriftligt fået bekræftet at de er villige til
at udleje grusarealet i Skolegade 15 til Grønnegadecentret for en leje på kr. 4.500 pr.md.
Dette tilbud videresendes til kommunen.
Samtidig har beboerrepræsentanter i Grønneager givet os en mulighed for at bruge p-pladsen på Grønnegade til ca. 10 biler. Dette og en eventuel praktisk løsning med særligt P-kort vil der blive arbejdet videre med.

Velkomstmøde:
Den 3/5 er der velkomstmøde for nye borgere i kommunen, Hans, Anette, Birgit, Niels, Grete og
Bendt vil repræsentere Grønnegadecentret på biblioteket-
Læserbrev i lokalavisen om beboerhuse – Et medlems kommentarer blev drøftet. Sagen er afsluttet.

Tovholderfest.
Den 6/5. Poul er toastmaster, Kirsten, Bendt, Anette og Yvonne er arbejdsgruppen og har det
meste på plads. Bestyrelsen mødes d. 5/5 kl. 18 og dækker bord.

Ang. Notits i Frederiksborg Amts Avis d. 24/3 om en menneskekæde d. 11/6. Grønnegadecentret
har endnu ikke fået opfordring om deltagelse.

Gospelkoret:
Knud Casper har forelagt et forslag om ændring af sluttidspunkt kl. 13.00 hver den 1. mandag i måneden, hvor Ældresagen som lejer typisk benytter Anemone, Bellis og Clematis til deres arrangementer med start kl. 14.30, hvor der oftest inden da skal afsættes tid til medlemsregi-strering, betaling mv.. Forholdet har tidligere være behandlet med beslutning om fastholdelse af tiderne, hvorfor det besluttedes, at Anette sørger for at aftale møde for fornyet drøftelse.

Poul orienterede om en påtale fra nogle medlemmer vedr. køkkenpersonalets håndtering af
udlevering af mad uden handsker. Anette fortæller, at dette ikke er et påbud fra sundhedsstyrelsen, men Yvonne vil blive bedt om atter at indskærpe de helt klare regler. Caféen har i øvrigt fået en Smiley, hvilket er rigtig flot.

04: Orientering fra udvalg
Elsa:
Fortæller lidt om ”sin oplæring” ang. Bladet, hjemmesiden og infotavlen.
Har et tæt samarbejde (oplæring) med Marianne om infotavlen.
Vil holde et udvalgsmøde i maj måned med Annette, Karl, Jytte Duus, Marianne og Annett,
hvor Hans har lovet at sige nogle ord om informationsudvalgets kommissorium og arbejde.

Bendt:
Motionsdagen forløb fint, positiv tilbagemelding.
Havemanden i boligselskabet har givet accept til, at der etableres 10 nye huller til Krolf i
græsset nær petanque-banen. Bendt vil forestå etablering af banens udvidelse, således at
der bliver en 17-hullers bane (eller to på henholdsvis 7 og 10 huller.) Bendt foretager indkøb af
supplerende materiale efter bestyrelsens accept.

Der skal en ny lampe op på forpladsen, da denne er i stykker. Lone bliver bedt om at kontakte kommunen.

Else:
Modevisningen gav et overskud på 7.457. Havemøbler er blevet betalt med på kr.42.000. Vi har nu kr. 171.000. stående i banken.
Elsa skriver i bladets maj og juni nummer og beder medlemmerne om at hente deres penge fra
Støttefesten – hvis de ikke er hentet til sommerfesten, vil vi betragte dem som en donation til
Centret.

Niels:
Vi har en film tilbage i denne sæson.
Hans har sendt invitationer ud til kommunen vedr. tværpolitisk vælgermøde d. 14/11 samt til
Ældrerådet vedr. vælgermøde før valget d. 10/11 og endvidere til Hillerøds lokalråd vedr.
Kommunalvalget d. 7/11. Til alle 3 arrangementer er der bestilt lokaler i Centret.

Hans:
Vi har 4 arrangementer efteråret vedr. sundhed .
19/9 Motionsdag 10-13
26/9 Ældre Sagen v. konsulent Margrethe Kähler – Seksualitet og kropsbevidsthed 17-19.30
3/10 Hjertestarter fra 11.00-12.30 – vi vil bede de frivillige om at tilmelde sig.
24/10 Ovelæge i psykiatri Karin Garde – psykisk sygdom og psykisk sårbarhed

Medlemsopgørelsen – der blev afleveret 524 skemaer


Jørgen Bohn og John Ibsø arbejder videre med registreringen.

Jytte:
Efter påske går Jytte i gang med terrassen.
Til foran centret blev der bevilliget nye potter og planter, som Jytte også tager sig af.
Køkkenet fungerer fint, der er stadig nogle småting der mangler, men Christian er sat på sagen.

Birgit:
Vil gerne være med til indkaldelsen d. 10/11, men vil dog gerne have mulighed for at sætte sit præg på dagsordenen.

Grete:
Bendt og Jørgen Bohn arbejder videre med Grethe.

Kirsten:
Modeopvisningen gik fint – og Maxine vil gerne komme igen til efteråret.
Planlægning og fordeling af rejser er talt igennem med Ældre Sagen og nu kommunikeret ud.
Hyggemiddag lørdag aften – Lone Nielsen er tovholder for disse arrangementer og Bendt vil
sælge vin. Der er indtil nu planlagt 2 aftener.

Det er aftalt at på tovholderfesten og frivilligfesten må der max. bruges kr. 14.000. i alt.

05: Orientering fra Anette:

Forsikring af de frivillige: regeringen har nu givet kommunerne ret til selv at fortolke regler for forsikring af frivillige. Anette kører sagen i kort snor i et samarbejde med Christian Blaase Johansen. Vi forventer løsning snarest mulig.

Centrets økonomi er sund. Der er 1615 betalende medlemmer til d.d.

Det 1.kvartal i cafeen: indtægt kr. 239.000 – udgifter kr. 145.000. Ser fint ud.
Yvonne er faldet godt til og alle er meget glade for hende.

Arbejdet med nyt ventilationsanlæg går i gang fra midt/slutn.af april og indtil 2 uger frem.
Annette vil blive sat ind i systemet, men ansvaret for anlæggets virke vil ligge hos kommunen.

Hjertestarterens placering vil forblive hvor den er nu, da der er for mange regulativer til, at den kan placeres udenfor og omkostningerne vi blive for dyre.
Abonnement på starteren koster kr. 2000/årligt, som centret vil dække fremover.
Ansvaret for hjertestarter samt 1.hjælpskassen ligger hos Lone.

I forbindelse med en drøftelse om ønsker for nyanskaffelseer, herunder gardiner, afsløredes det, at flere ting trængte sig på. Blandt andet blev ombetrækning af stole blev nævnt. En

renoveringsgruppe blev derfor nedsat: Poul, Jytte, Annette og Kirsten med Jytte som koordinator for gruppen.

Der vil blive arbejdet ud fra konkrete tilbud på:
Nye gardiner (både for hele huset og stuen /1.sal alene) Der forespørges hos Claus i Slotsgade.
Stolene i huset trænger meget til en ”kærlig omgang”.

Udlevering af kalender fra 1.halvår 2018 blev udleveret og foreløbigt godkendt. Dato for tovholderfest, selv om Hans derfor ikke kan deltage pga. ferie.

2. halvår 2017 :
25/8 Frivilligfesten
2/10 Hjertestarter kursus
25/10 Seminar
23/11 Frivillig- og Tovholdermøde
Uge 50 (12.,13., 14., 17. og 18.) Fælles julefrokoster
Alle tidspunkter er noteret og godkendt.

Billedarkivet er stadig i bero, da Infotavlen i cafeen skal prioriteres først.
Kirsten vil stadig gerne deltage i startfasen på billedarkivet.


06: Næste møde:
Torsdag d. 4. maj
Bendt bestiller catering hos Yvonne og vælger sang.


Ref. Elsa Baunsgaard

 

 

  • Sidst opdateret den .
Tilbage til toppen