Skip to main content

Udlån af lokaler og lokalebestilling

Udlån af lokaler og lokalebestilling – sæson
I GrønnegadeCentret har alle medlemmer mulighed for at låne gratis lokaler, uanset om den aktiviteten de mødes om organiseres i en selvstændig forening eller den organiseres i en aktivitetsgruppe, hvor en eller flere medlemmer blot er gået sammen om en aktivitet. Fælles for begge organiseringsformer er, at de ledes af en tovholder /foreningsformand.
Foreninger og aktivitetsgrupper kan anmode om lokaler både til faste ugentlige aktiviteter og til flere sammenhængende aktiviteter samt til enkeltstående arrangementer (se senere).
Der findes et særligt regelsæt for aktiviteter og arrangementer, som udleveres ved ansøgning og bestilling af lokaler.
Når man ansøger om lokaletildeling er det vigtigt at angive en ønsket ugedag og et klokkeslæt og at indregne tid til opstilling og klargøring samt rydning af lokalet.
Tildelingen af lokaler sker normalt for et år ad gangen. Sæsonen løber fra den 1. august til den 31. juli.
Selve tildelingen sker efter hævdprincippet, dvs. at de foreninger og aktivitetsgrupper, som har haft aktiviteter i det forgangne år, og som ønsker at videreføre disse på samme tidspunkt i den nye sæson, har første ret til lokalerne på det tidspunkt, de havde året før.
Tidslinje for lokalebookning:
    1. februar bookes husets faste traditioner og møder fra centerleder
    1. februar modtager tovholder mail fra centerleder om booking til aktiviteter
    1. marts bookes lokaler til alle aktiviteter og foreninger, som er fast hver eller hver anden uge
    20. marts bookes alle bestyrelsens arrangementer
    25. marts bookes alle vennernes arrangementer
    1. april bookes alle foreninger udefra.

Lokalebestilling - dag til dag
Hvis en gruppe/aktivitet har brug for et lokale til en enkeltstående aktivitet eller et enkeltstående arrangement/møde, skal tovholderen henvende sig i receptionen med et skriftligt ønske om dato og klokkeslæt. Husk ved angivelse af klokkeslæt at indregne tid til klargøring og oprydning af lokalet efter aktiviteten.
Hvis der er et lokale ledigt på det ønskede tidspunkt, bookes lokalet af receptionen. Herefter kan reservationen ses i den lokaleoversigt, som findes på GrønnegadeCentrets hjemmeside. Her vil man også selv på forhånd kunne orientere sig om, hvilke tidspunkter der er ledige lokaler.

Tovholder-Håndbog

Tilbage til toppen