Skip to main content

Sundhedsudvalgets beretning 2023

Sundhedsudvalget 2023

Mit navn er Grete Holmer og jeg er formand for sundhedsudvalget.

Vi er 11 medlemmer i udvalget, 10 medlemmer fra GrønnegadeCentret og Kirstine Backholm som er sektionsleder i Sundhedsfremme og uddannelse i Hillerød kommune. Udvalget mødes ca. hver 2. måned.

Idégruppen som tidligere stod for motionslokalet Erantis, er nedlagt som gruppe, og medlemmerne er lagt ind under sundhedsudvalget som en gruppe, der særligt arbejder på at gøre motionsrummet og motionstilbuddene bedre. Der arbejdes på at vedligeholde og forny maskinparken, at få holdene fyldt op, så rummet bliver udnyttet bedst muligt, få forbedret hjemmesiden med motionstilbuddet osv.

Ud over arbejdet i Erantis har udvalget været i gang med mange ting:


  1. Vi afholdt foredrag (og træning) i marts mdr. med kommunens faldkoordinator Julie. Dette var vældigt populært og gentages fremover årligt.

 

  1. Vi afholdt Aktivitetsdag i marts, hvor vi tog de udendørs spil i brug.

 

  1. I foråret havde vi psykomotoriske elever, de uddanner sig til det som tidligere var kendt som afspændingspædagoger, nu bliver de psykomotoriske terapeuter og skal arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. De var glade for at være i vores center, og blev taget godt imod af vores medlemmer.

 

  1. I samarbejde med Sundhedsfremme og Forebyggelse lavede vi Sommersund i sommerferien. Det var 3 kursusdage med motion, foredrag og sund kost. Der var stor tilslutning, billetterne blev nærmest revet væk. Tilbuddet gentages i 2024.

 

  1. Pause i træningen er ikke godt, især ikke for ældre mennesker. Niels Jørgen og Evelyn stod for at holde åbent i Erantis i sommerferien hvor centeret ellers er lukket, og det var ligeledes et tiltag som der blev brugt godt, så det vil vi også gøre fremover.

 

  1. I efteråret stod vi for influenza og Covid-19 vaccinationer både her i GrønnegadeCentret og i Nødebo, i alt ca. 1500 mennesker. Bookningen var anderledes i år, det skete elektronisk og der var et forsøg med højdosis til de der havde tilmeldt sig og blev udvalgt. Vi forventer at skulle fortsætte med vaccinationerne også de næste år.

  2. Vi afholdt Sundhedsbazar i samarbejde med mange medarbejdere fra sundhedsfremme og forebyggelse, og mange aktører fra hele byen som kom med forskellige tilbud til alle 60+ borgere. Der var reklameret godt for sundhedsbazaren og tilbuddet var til alle og ikke kun medlemmer herfra, men der kom alt for få i forhold til det store arbejde der var gået forud, så vi overvejer om ikke næste sundhedsbazar i stedet skal holdes i Vandrehallen på biblioteket, hvor der formentlig vil møde flere frem.

 

  .

  1. Vi afholdt et velbesøgt foredrag om Altzheimer, denne gang i samarbejde med Seniorrådet, Altzheimerforeningen og Ældresagen. Vi vil også fremover lave nogle af vores foredrag i samarbejde med de andre aktører så vi undgår at komme til at lægge næsten ens arrangementer for byens ældre oven i hinanden.

 

  1. Hjertestarterkursus var på programmet i november og fremover vil vi tilbyde dette kursus to gange årligt og håbe at vores medlemmer er med på at den viden vi har fået, skal holdes ved lige, så vi er parate til at hjælpe hvis behovet opstår.

 

Jeg vil godt have lov til at sige tak til alle medlemmer i Sundhedsudvalget for et godt samarbejde og jeres store indsats i årets løb.

 

Tilbage til toppen