Skip to main content

Bestyrelsesmøde.150305

 

GrønnegadeCentret

Bestyrelsen

Referat - Bestyrelsesmøde nr. 1.15

Torsdag den 5. marts 2015 kl. 10.00 – 12.30

Deltagere: Poul, Kirsten, Grete, Jytte, Hans, Lars Ø., Bendt, Annette, Lars L., Vibeke.

Else kom senere. – Afbud fra Bente.

Referat:

01.Præsentation og afklaring af referentfunktion.

Formanden bød velkommen og gennemgik dagsordenen. De 2 nye medlemmer (Annette og Grete) fik udleveret kommissorier for deres udvalg, samt forretningsordenen. – Vibeke fik overladt referentfunktionen.

02. Gennemgang af sidste referat og godkendelse.

Referatet blev godkendt.

03. Formanden informerer, herunder generalforsamling 27. februar 2015 – Ny bestyrelse, fordeling af kommissorier m.m. – Styregruppereferat.

Formanden gav udtryk for, at det havde været en ualmindelig god generalforsamling og et smukt eksempel på demokrati. Der var stor ros til dirigenten John Ibsø for god ledelse. Glæde over, at så mange var mødt op (108). – Det blev nævnt, at afstemningsproceduren ikke står nogen steder. Den bør nedfældes. For 2 år siden havde man en drøftelse om det og fastholdt, at bestyrelsen vælger formanden. – Referat fra styregruppemødet den 25. februar blev omdelt. Sidste møde er 12. marts. Til jubilæet kommer Palle Høj

Kl. 10.30-12.00. Lokalredaktør Lars Schmidt er inviteret, samt John Hansen, HillerødPosten, og Maja Vindelev. Hans og Poul er blevet interviewed i 1 ½-2 timer. – Bestyrelsen blev fotograferet. – Jytte Duus: Bestyrelsesreferater skal lægges på hjemmesiden, ikke referater fra underudvalgene. – De afgåede medlemmer bedes aflevere deres navneskilte. De nye skal have navneskilte. – GC-venner har generalforsamling 27. marts.

04. Orientering fra udvalg.

Kirsten: Harmonikakoncert 8. februar gav 1.500 kr. i overskud. Det bør oplyses, at ægtefæller ikke kan komme gratis ind! 55 billetter er solgt til damefrokosten 8. marts. 28. april er der modeopvisning med ny leverandør. Rejserne til Mallorca og Bornholm er udsolgt. Billedarkiv: ønske om, at Hans Erik Hvalsøe og Poul Erik Kirkegaard ordner billederne. Forslag om ”klassisk koncert” drøftes på arrangementsudvalgsmøde.

Forslag om ”En hjælpende hånd” svarende til ”Grøn patrulje”. Bendt samler en gruppe med en tovholder.

Grete: Venter til næste gang.

Jytte: Møde i jubilæumsarbejdsgruppen med Anette. Conny har printet 500 ex. om tilbud om frikadeller og har lagt dem ind i bladet.

Hans: 24. marts møde om ”Sund Aldring”. 26. marts møde med Finn Sylvest. 14. marts film med Gerard Depardieu. I dag 16.30 – 18.30 cafémøde med forebyggelseskonsulenten. 11. marts 16.15 – 20.00 Møde om hjerneskadede. 24. april 10.00 – 14.00 Udendørs motion som en hyggelig motionsdag.

Lars Ø: 4-5 stk. har meldt sig til at lære at styre hjemmesiden. Når man sender billeder ind, bør man selv sortere først. Der skal laves en billeddatabase med én ansvarlig, som skal sortere. Man skal have et system. Lars er ansvarlig. Der er et ønske om en journalistisk medarbejder, som kan interviewe og skrive om lokale ting.

Bendt: ”Udendørs” er gået i stå på grund af vejret. Der skal reklameres for Krolf i bladet. Bestyrelsen kan spille i forb. med møde for at skabe interesse. Kommunens container har stået propfuld i et par måneder!

Annette: Beklageligt, at Anettes tilbud om frikadeller til jubilæet ikke kom med. Conny prøvede at redde det ved at trykke 500 sedler. Der skal være Åbent Hus med arbejdende værksteder. Et sandwich-skilt med oplysninger.

Else: Generalforsamlingen kostede 6.800 kr. For annoncen 1.830 kr. 4.200 kr. fra videoklubben. Grafikkort købt for 3.500 kr., som er lagt ud for Bente.

Lars L. Et medlem har meldt sig ud af Ældrerådet. Utilfredshed med, at Ældrerådet først bliver orienteret, efter at tingene er besluttet. Har møde den 23. marts.

05. Orientering fra Bente: Udgår på grund af ferie.

06. Ad hoc ønske om at fremføre et punkt. – intet under dette punkt.

07. løbende sager

Hans: Samarbejde om ”Seniorpolitik” lokalt med ÆldreSagen og Astrid Kragh. Grete og Hans: Møde med tovholderne den 10. marts.

Det hedder Vedtægt og ikke Vedtægter.

Møde med Jan Most i Hillerød om booking-systemet mandag kl. 12.30

Der er mange ønsker vedr. den nye scene.

Alle møder kl. 8 på jubilæumsdagen. ( dog Else kommer slet ikke, Lars Ø. kommer først kl. 11.30).

2 røde løbere lægges ud (Hans og Poul)

Kl. 09.45 Grete og Bendt skænker en ”Enkelt”

3 borde med 2 personer: Skære lagkage: Annette, Kirsten, Jytte.

Opfyldning på bordene: Grete og Lars L.

11.30 serveres fadøl. 2+2 personer +1: Bendt, Jytte N., Poul N., Henry.

Ang. den 19.: Der kommer en seddel fra Bente. 

 John Ibsø har tilbudt at stå for et kursus i Power Point.

Det er dagen for Kvindernes valgret på Grundlovsdag.

Søndag den 8. er det Kvindernes kampdag. Vibeke Tortzen har opfordret til at markere det. Det kan skrives i bladet. Annette tager sig af det.

20.000 kr. fra Torsdagsbanko og den 27. marts 20.000 kr. fra Vennerne. Anvendelse: f.eks. nyt bookingsystem, nye markiser, lamper i caféen (listerne er for skrøbelige, der er ikke noget at skrue dem op i). Bendt og Poul N. tager sig af det. Mørklægningsgardiner i ABC: Bendt og Grete har stafetten. Der er mange vinduer. Vaser og lysestager i caféen , driftsudgift til Bente? Info-tavle som kan spille sammen med computeren. Bente indhenter tilbud. Der arbejdes på, at man kan købe billetter over nettet.

Prøveopstilling af scenen. Ønske om forbedret lyssætning i forb. med scenen, 37.800 kr. (North Star). A bliver delt på midten af en liste. Der skal en ny ansøgning og ny behandling til. Vil Bente overtage noget af det sidst på året?

08. Ordet frit.

TV Lorry skal have brochuren: Hans

Liste over tovholderne ajourføres: de frivillige først, derefter tovholderne.

09. Afsluttende runde – Mødeevaluering.

Almindelig tilfredshed med mødets afvikling.

Næste møde: 9. april. – Poul står for det praktiske.

                                                                                                                                                                                                                                                                     Referent: Vibeke Hansen

Tilbage til toppen