Skip to main content

Bestyrelsesreferat 4. 01.2018

Referat af Bestyrelsesmøde nr.10
Torsdag d. 4. januar 2018, kl. 10.00-12.30


Til stede: Poul Christiansen, Hans Rosenkvist, Else Hansen, Kirsten Larsen, Bendt Pedersen, Grete Bjerager, Elsa Baunsgaard, Jytte Nymark, Niels Madsen, Anette H. og Marianne Jønsson
Fraværende: Birgit Vejby

Poul startede mødet med at ønske alle et godt nytår samt takkede - også fra Alice - for hilsnerne i forbindelse med julen.

Sang: Nr. 219, Julebudet til dem.......... og 248, Vær velkommen...........

01: Præsentation af dagsorden. Afklaring af referentfunktion
Dagsorden OK - referent Marianne Jønsson

02: Gennemgang af sidste referat og godkendelse
Punkt 3:
- i afsnittet P-sagen rettes Grønnegade til Grønneager
- i afsnittet Facebook rettes Fritidscentret til FrivilligCentret

03: Formanden informerer/minder om, herunder: (kort orientering)
Julehilsen:
Der var kommet en officiel julehilsen fra Kommunen underskrevet af borgmester Dorte Meldgaard, som desuden har sendt os alle i GC en personlig hilsen med tak for et godt samarbejde.

Reception for afgående- og tiltrædende borgmester:
Poul repræsenterede GC ved afskeds- og tiltrædelsesreception i forbindelse med borgmesterskiftet 1. januar 2018. Det var en meget værdig og flot afviklet reception med gode taler af især kommunaldirektør Erik Nygren til Dorte Meldgaard og Kirsten Jensen.

P-sagen:
P-pladserne ved Jensensvej er etableret og taget i brug. Andre tiltag kommer løbende i første halvdel af 2018, jf. tidligere omdelt referat i sagen fra møde, afholdt d. 13.11.17

P-pladserne ved Grønneager - det skal tydeliggøres overfor GC's brugere, at vi skal respektere skiltningen - vi har 8 …… og kun 8 pladser.

Kommende generalforsamling:
Formalia (tidsfrister mm.) er Ok og John Ibsø har givet tilsagn som atter at være. Vibeke Hansen har endnu ikke svaret på henvendelsen om at være referent. (Vibeke har i skrivende stund meldt sig klar.) Poul færdiggør køreplan for godkendelse med nøglepersoner og efterfølgende gennemgang på næste bestyrelsesmøde.

Nytårskoncerten:
Kirsten Jensen og Rikke Macholm er begge inviteret og begge har takket ja til at deltage.

Forårssammenkomst for bestyrelsen og GC's ansatte:
-blev fastsat til d. 20. april 2018 kl. 18.00

Skriftlig henvendelse fra Knud Casper:
-som i en mail beskrev visse procedurer i Centret, hvilket han i sin overskrift formulerer således: ”Opdatering af GrønnegadeCentret til nutidens niveau.” Desuden påpeger hans også uhensigts-mæssigheder ved billetsalg, gebyrregler mv.
Sagen er overdraget til Anette, som sammen med Poul inviterer Knud til et møde om sagerne.

Revyen:
Der var rettet henvendelse til Poul , Kirsten og den øvrige Gospelkor-bestyrelse om medvirken i revyen, blandt andet i form af et Video-indslag, der så skulle afspilles i forbindelse med Revyen 2018 – sagen er under forhandling.

04: Orientering fra udvalg

Else:
Regnskabet:
-for 2017 er færdigt. Der skal dog tilføjes en hensættelse eller en note i regnskabet til imødegåelse af bestyrelsens accept på 10.000 kr. til bladet. Beløbets størrelse er en ”fejlhuskning” – burde være 15.000 kr.
Tak til Else for et flot arbejde.

Else holder ferie fra den 29. januar og 14 dage frem og i den forbindelse er der afbud til næste bestyrelsesmøde.

Elsa:
Per Lindberg - journalist og nyt medlem af redaktionen er en positiv oplevelse.
Der bliver arbejdet på billedarkiv og touch-skærm

Niels:
Efterlyste Chr. Blaase Johansens respons fra seminaret. (Anette har efterfølgende distribueret det)

Facebook:
Niels havde deltaget i et orienteringsmøde – vi tager ingen beslutninger endnu. Hvis vi skal på Facebook, skal der oprettes en gruppe, der tager sig af det.
Der skal afholdes møde i Redaktionen. Anette vil tilføje Facebook som punkt til dagsordenen.

Bendt:

Hans:
Styrk livet - 23. januar kommer pårørendekonsulenten kl. 10.12

IT-hjælp:
Hvis GC's medlemmer ikke kan få den fornødne hjælp i GC, kan de gøre brug af FrivilligCentret onsdage fra 10.00 til 12.00.

Jytte:
Julefrokosterne - stor tilfredshed fra både deltagere og køkken, som velfortjent har fået stor ros.

Nye gardiner – 1. etape er i gang ved opsætning i A, B og C i uge 2.

Grete:
Danmarksrejsen foretages som tidligere i samarbejde med Adrian Rejser (møde aftales).
Afrejse 6. august - man bor i Danmark men der arrangeres en endags tur til Slesvig (syd for grænsen).

Kirsten:
Gospelkoncerten (julekoncerten) gav et underskud på 2.560,00 kr. - ikke nok solgte billetter - det evalueres i Arrangementsudvalget.

Juletræsfesten den 28.12.17 - var forløbet OK . Der er stillet forslag til Vennernes formand om evt. nyt næste gang.

Nytårskoncerten den 14.01.18 – alt udsolgt. Bordenderne også taget i brug. Fotograf er bestilt.
Bestyrelsen betaler for VIP billetterne.

Der er endnu et Japanerbesøg den 29. 01.18.

Centerbladet: Forslag til, at der sættes information i holder på skranken om, at det nye Centerblad er kommet - ingen blade i øvrigt på skranken.

Julemarkedet - der var forslag om evt. nytænkning i stedet for tombolaen.

05: Orientering fra Anette Høyer:

Budgetstatus - blev gennemgået - flot regnskab

Antiviteter/arrangementer (medlem eller ikke medlem). Efter en lang drøftelse af forskellen på deltagerkredsen ved aktiviteter og (enkeltstående) arrangementer, blev det besluttet i første omgang at justere formuleringen for eksempelvis foredrag i annonceringerne for senere evaluering.

Frivilligmøde den 30.01.18, kl. 10.00
Anette og Poul udfærdiger dagsorden – er efterfølgende sendt ud.

Julefrokosterne 2017
Fem "fede" dage. Fem rigtig gode dage med god stemning alle dage med deltagelse af over 300 personer.

Redaktionen;
Jytte Duus arbejder med opgradering af Joomla + kursus.
Der er en god stemning i Redaktionen

Besøg fra Åbenrå - Kirsebærhaven
De har nu 100 frivillige og brugerrådet består af 7 medlemmer.
Anette undersøger om der er interesse for et genbesøg i september.
Der er nedsat et udvalg som skal arbejde med henblik på at besøge andre Centre, udvalget består af Kirsten, Grete og Anette.

Projekt Livshistorie: Min Livshistorie
Der afholdes møde den 09. januar kl. 13.00 - Niels, Hans og Anette deltager.
Hvis man vil deltage i en workshop koster det. Ellers er det gratis.

Juleræspyntning Jytte og June er tovholdere fremover.

Nye duge - bestyrelsen har sagt ja til finansiering af dugene – et beskedent beløb.

Den årlige spisning, som markerer Anettes tak for bestyrelsens- og Vennernes indsats er
d. 26.01.18, kl. 12.00-15.00.

06: Ad hoc ønske om at fremføre et punkt ((aftales med formanden inden mødet)

07: Løbende sager

08: Ordet frit

09: Afsluttende runde - godt møde med god orientering

10: Næste møde - 1.februar 2018 kl. 10.00

Praktiske opgaver indtil generalforsamlingen i februar 2018:

Marts: Kirsten
April: Poul
Maj: Bendt
Juni: Birgit
August: Elsa
September: Jytte N.
Oktober: Niels
November: Anette
December: Grete
Januar 2018: Hans
Februar 2018: Marianne bestiller catering dagen før hos Yvonne og vælger sang.

Referent: Marianne Jønsson 15. 1.18

Tilbage til toppen