Hvad er en Tovholder
Hvad er en Tovholder?
For hver aktivitet som igangsættes i GrønnegadeCentret udpeges en ansvarlig leder, vi kalder disse ledere for tovholdere.
Tovholderne fungerer som bindeled mellem Centerledelsen (GrønnegadeCentrets bestyrelse og centerleder) og deltagerne i de enkelte aktiviteter.
Alle nye tovholdere tilbydes et introduktionsmøde før de starter deres virke.
Tovholderne sørger for at den enkelte aktivitet tilrettelægges og gennemføres og sørger for at formidle information fra Centerledelsen til deltagerne.
Det er desuden tovholdernes opgave at tage imod nye medlemmer/deltagere og hjælpe dem både med at blive optaget i GrønnegadeCentret, se senere, og med at finde sig tilrette i GrønnegadeCentret.
Tovholderne sørger også for at føre en liste med deltagernes navn, adresse, telefonnummer og mail adresse, så alle nemt og hurtigt kan komme i kontakt med hinanden.
Det er endvidere tovholdernes ansvar at det lokale man anvender afleveres ryddeligt og med den bordopstilling, som fremgår af opslag i hver enkelt lokale.
Sidst, men ikke mindst er det tovholdernes opgave en gang årligt og senest 1. maj at udfylde og aflevere en aktivitetsbeskrivelse, som benyttes til at markedsføre aktiviteten på Grønnegadecenterets hjemmeside. En skabelon til brug for udarbejdelse af aktivitetsbeskrivelsen findes her i håndbogen som bilag 3 og findes også på hjemmesiden.