Skip to main content

Bestyrelsesreferat 04.04.2019

Referat
Bestyrelsesmøde nr. 2.19 torsdag den 4.april 2019 kl. 10.00

Til stede: Poul Christiansen, Kirsten Larsen, Grete Bjerager, Jytte Nymark, Erik Ingerslev,
Anette Høyer, Alice Olesen, Birgit Vejby, Lauritz Ehlers, Lone Nielsen, Lise-Lotte Strange,
Inge lise Jensen
Sang: 287 – Grøn er vårens hæk
01: Præsentation af dagsorden. Valg af dirigent.
Dagsorden godkendt. Referent IngeLise Jensen

02: Bestyrelsen godkendte referat fra marts 2019
03 Formanden informerer:
Poul orienterede om bestyrelsen fremtid og konstituering. Nødvendige beslutninger om nøgleposter skal snarest afklares.
For så vidt angår de tre forslag fra generalforsamlingen i forhold til blandt andet overvejelser om medlemsforhold og -status samt tolkning af dette, deltagelse også af potentielle medlemmer i arrangementer mv. er det den nye bestyrelses indstilling, at ændring i bestående medlemspleje ikke pt. skal finde sted. Dette med henvisning til gældende vedtægt og de af kommunen godkendte hovedprincipper, i hvilke det klart formuleres, at centrets aktiviteter skal gælde (kun) for medlemmer. Nye tolkninger, retningslinier og instrukser mv. kan dog betyde, at problematikken om medlemsforhold senere kan kræve genbehandling af sagen
Beslutning om fortsat medlemskab af Danske Seniorer tages op på mødet i august
Poul orienterede om et eventuelt et fælles valgmøde, foreslået af Ældresagen ifm. det nært forestående Folketingsvalg. GrønnegadeCentret er med på idéen og sagen er ”sendt videre” til Oplysningsudvalget og Anette.

04: Orientering fra Udvalg:
Kirsten Larsen (Arrangementsudvalget) orienterede kort om modeopvisning, fredagsbar, banko og besøg fra Skovgården
Grete Bjerager (Teknik og Aktiviteter) orienterede kort om Danmarksrejsen
På mødet i juni eller snarest derefter skal bestyrelsen sammen med centerlederen tage stilling til en mere hensigtsmæssig indplacering og ansvarsfordeling af teknik-delen af udvalget, idet udvalget udelukkende skal beskæftige sig med centrets aktiviteter og den heraf følgende styring og koordinering af tovholderproblematikken.
Jytte Nymark (Frivilligområdet) havde intet at berette ud over at der arbejdes godt i caféen.
Alice Olesen (Bestyrelsens kasserer) redegjorde for de seneste bevægelser i brugerforeningens regnskab.
Erik Ingerslev (Sundhedsudvalget) orienterede kort om DGI aktiviteter og Demens work shop
Lise-Lotte Strange (Informationsudvalget) orienterede kort om ny tovholder. Der er aftalt møde med udvalget og Lise-Lotte er i øvrigt i gang med at finde sin rolle i udvalgsarbejdet
Birgit Vejby (Rep. Fra Ældrerådet) orienterede kort om hvad der arbejdes med i ældrerådet for øjeblikket
Lauritz Ehlers (Oplysningsudvalget) er kommet godt i gang med arbejdet – har hilst på alle medlemmer i udvalget – er også ved at finde sin rolle i udvalgsarbejdet
Lone Nielsen - Udvalg for Ydre miljø, hvorunder den verserende P-sag hører, havde ikke noget nyt.

05: Orientering fra Anette
Vedrørende en forespørgsel om optagelse om Parkinson og demenscafé på vores hjemmesides tovholderliste blev det besluttet at afvise dette
Med hensyn til et ønske om ny aktivitet: Bevæg dig for livet, er bestyrelsen er positiv og giver derfor grønt lys for aktiviteten, da dette betragtes som en aktivitet er for Centrets medlemmer
Nyt skilt på P-plads skal informere om, at der nu er 4-timers parkering. P-billet-maskine skal reguleres, så der afsluttes med OK. Bestyrelsen skal godkende teksten på skiltet.
På et husmødeblev det blandt andet fremført, at der i receptionen stadig opleves megen træk fra hoveddøren. Der er tale om en anlægssag, der skal behandles af Hillerød Kommune
Forny- og vedligeholdelsesudvalget skal have et nyt medlem – bestyrelsen peger på Erik
Vennerne har givet gave på 5000 kr. til nyt lydanlæg
Ovenlysvinduer skal repareres
Komposteringsanlægget (”Koen”) er nedlagt.
Fremvisninger i Grønnegade Centret:
April – Bent og Alice
Maj - Bent og Lise-lotte
Juni – Bent og Lise-lotte

06: Ad hoc ønsker…..
Intet

07: Løbende sager:
intet

08: Ordet frit:
Ingen bemærkninger

09: Afsluttende runde - Mødeevaluering
Enighed om et godt møde

10: Jytte Nymark står for forberedelse af møderne i maj og også i juni i Alice O.’s ferie

Tilbage til toppen